KOM VIDERE

TILBAGE TIL OVERSIGT

KONTAKT MÆGLER

Agriteam Viborg/Aars ApS

Ejendomsmæglerfirmaet
EJDM. Ib Bjerregaard

Tlf.: 98621396
Mail: aars@agriteam.dk

DOKUMENTER

Salgsopstilling

BOOK FREMVISNING

Vil du gerne se denne ejendom helt
tæt på? Så book en fremvisning
med mægleren.

BOOK ONLINE

FAKTA OM EJENDOMMEN

Søndermarksvej 21, Trinnerup
9510 Arden
Vis på kort
Sags nr.: L84912-1
Ejendomstype: Hesteejendomme
Grundareal: 7,70 ha
Stuehus: 126 m²
Antal værelser: 4
Byggeår: 1901
Avlsbygninger: 553 m²
Energimærke: E
Kontantpris: 1.995.000
Udbetaling: 100.000
Mdl. ejerudgifter: 1.932,30


ORIGINALITET, HESTE, FANTASTISK JAGT kunne være en af overskrifterne.

Oplev denne fantastisk velholdte ejendom på oprindelig ca. 27 ha. men som efter udstykning bliver på ca. 7,7 ha. evt. med mulighed for lidt yderligere naturareal.. Dette åbner muligheden for livet som fritidsbruger med egen jagt efter alle arter inkl. krondyr set på arealerne.
På ejendommen findes der en fin staldbygning, som er ideel til opstaldning af mindre dyr som f.eks. får, geder og små hesteracer. Har man ønsker om opstaldning af store heste, kvæg mm. er der mulighed for at indrette ladebygningen til dette, da der her er åbent op til kip, og dermed højt til loftet.
Ejendommen er placeret i et smukt naturskønt område, mellem Mariager fjord og Rold skov, og ligger med kun 7 km. til Terndrup og Hadsund meget centralt i forhold til idræt og indkøbsmuligheder. Til Astrup er der kun 3 km, hvor der er både hal og friskole.
Skal man længere er der 35 km. til Aalborg og ca. 20 km. til motorvejen rute E45 ved Haverslev. Det kommunale skoledistrikt er Hadsund.

Foran ejendommen er der en utrolig flot og speciel nytte- og prydhave, som er etableret i cirkler og med timianvold, hvilket er med til at bevare det originale og idylliske billede af ejendommen, sammen med de hvidkalkede vægge, det nyere stråtag og den naturstensbelagte gårdsplads.
På ejendommen findes udover staldbygningen og laden også en opvarmet dobbeltgarage med to elporte, et lysthus, samt et værelse med bad i en side længe af ladebygningen med indrettelse og godkendelse til beboelse. I denne del også et værksted, der kunne inddrages til stue. Hele ejendommen er renoveret i løbet af de sidste 10-15 år. Med den store indsats i 1999-2000 med nyt stråtag, nye vinduer m.m. i stuehuset og nyt pandepladetag på driftsbygninger i 2001.
Arealerne består ud over markerne af en andel af mindre søer, et fantastisk kuperet terræn med forskellige biotoper og dermed med basis for et varieret fugle og dyreliv med bl.a. ænder. og dyrevildt. Det er således ud over rådyr både dådyr og krondyr i området . Set på ejendommen denne sommer. Gennem arealerne løber en lille bæk med rindende vand.
Der er tidligere udarbejdet et ambitiøst naturprojekt, der kan udleveres og give et indtryk af de mange muligheder på ejendommen.
Arealerne drives økologisk.

Stuehus:
Stuehuset er opført i 1901, men er totalt renoveret fra 1999 til 2000, med stor respekt for bygningens oprindelse. Stuehuset består af en baggang/bryggers, hvor det oprindelige murstensgulv er bevaret. Fra bryggers adgang til loftsrum,der er isoleret med ca. 300 mm, let adgang til spisekammer med langbord og hylder samt et mindre kælderrum, som er egnet til viktualie- og vinkælder. For enden af bryggerset passerer man det nyere oliefyr fra 2007, samt et bryggersbord med zinkvask. Under bordet er der plads til vaskemaskinen. Til sidst et badeværelse, som er renoveret i 2011, og fremstår meget flot og enkelt, med et stort bruserum, samt vindueskarme og bordplade med skabe i flot mørkbejdset eg.
Køkkenet er bevaret i oprindelig stil medkøbmandsdisk og zinkvask, oprindelig gammelt brændekomfur, der er intakt og kan bruges. Der er også monteret et nyere keramisk komfur i køkkenet. Fra køkkenet er der adgang til soveværelset, samt spisestuen.
Spisestuen er det centrale rum på denne ejendom, og indrettet med et flot langbord med panelbænke langs væggen og fritstående bænk på modsat side. Alt i original stil. Her er der som i resten af huset tværliggende bjælker i loftet, hvilket også giver en hyggelig stemning. Fra spisestuen er der adgang til 2 yderligere stuer/værelser samt forgangen. De 2 værelser benyttes pt. som hhv. stue, og bibliotek. I stuen står også en flot gammeldags magasinovn (kakkelovn) som fuldfører denne gennemførete stil.
Fra forgangen er der adgang til et lille værelse, som pt. benyttes som kontor.

På 1. sal vil der være mulighed for etablering af værelser.
Huset er med linoliemalede døre og vinduer. Stråtag er fra 2000.

Generelt er indretningen helt unik med møbler tilpasset husets originale stil og trods alderen på huset er der højt til loftet og med skrå sider ved vinduerne, så lyset let finder ind i huset.

Ejendommen skal udstykkes og kan også købes med alle 27 ha. til ca. 4,5 mio. Se sag L84912.


AGRITEAM VIBORG/AARS ApS

Ejendomsmæglerfirmaet
Ib Bjerregaard
Søndergade 31 1.M.
9600 Aars
Tel: 9862 1396
aars@agriteam.dk

GENVEJE

Opret en søgeagent
Se solgte ejendomme
Landbrug / landejendom
Sæt din bolig til salg
Download app
Søg boligejendomme
Find vej
Kontakt os
webbureau easynet