Luk fuldskærm
Nyhed
Unik ejendom med søer, å og et spændende stuehus

Forestil jer at komme hjem til et dejligt hus, højt beliggende i helt unikke og rolige omgivelser - med smuk udsigt over egen åstrækning og søer samt skoven i baghaven.

Ejendommen har en helt særlig historie, da ejendommen gennem det sidste års tid er blevet totalt omlagt fra dambrug til naturejendom. Dambrugsdamme er omdannet til søer, og den store bæk, Kybæk, bugter sig gennem arealet. 

Omdannelsen har skabt et helt særligt naturområde, og på ejendommens ca. 7,1 ha er her fantastiske muligheder for en fredelig gåtur, jagt eller en tur med fiskestangen på egen grund.

Ejendommen grænser op til yderligere skov og natur omkring spejdercentret Assenbækmølle. ligesom man er tæt på Letbæk Mølle.

På ejendommen finder I et spændende stuehus, der er bygget ind i "skrænten", og fra stuehusets terrasse og altan får I dermed et fantastisk udsyn over de flotte omgivelser. Stuehuset har et bebygget areal på 190 kvm og er indrettet med dejlige store stuer, gode værelser og et fantastisk lysindfald. Huset er endvidere løbende ajourført bl.a. med flot glaseret tegltag.

På 7 minutter er man i DagliBrugsen i Tistrup, hvor der også findes tog til Varde og videre til Esbjerg, der kan nås på kun 35 minutter. I Tistrup finder man endvidere børnepasningsmuligheder og folkeskole.

En perfekt ejendom for jer, der ønsker at bo midt i naturen, men tæt på bylivets bekvemmeligheder.

Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler