Luk fuldskærm
Landejendom med ugeneret beliggenhed
Velkommen til Avtrupvej 4 - en ejendom med potentiale i naturskønne omgivelser, kun 2 km fra Fåborg.

Denne charmerende ejendom ligger for enden af en lang allé, omgivet af rolige og idylliske landskaber, der giver dig en unik mulighed for at skabe dit drømmehjem.

Ejendommen består af et hyggeligt bondehus på 128 kvm i ét plan. Huset indeholder et lyst køkken med tilhørende viktualierum, en stue med udgang til en solrig terrasse, badeværelse, bryggers samt tre værelser. For de fleste købere vil en renovering være nødvendig for at bringe boligen op til moderne standarder - hvilket giver dig friheden til at sætte dit eget præg og skabe et hjem, der opfylder dine personlige ønsker og behov. Hvis du drømmer om at starte fra bunden og bygge nyt, er ejendommens placering også ideel til nybyggeri. Med den smukke natur omkring dig vil dette være det perfekte sted at opføre dit nye hjem.

Til ejendommen medfølger et grundareal på ca. 6.844 kvm, der giver masser af plads til udendørs udfoldelser. Udbygningerne er af varierende stand og kan enten renoveres eller fjernes, alt efter hvad du foretrækker. Dette giver mulighed for at skabe den perfekte ejendom, præcis som du ønsker det.

Ejendommen ligger kun 2 km fra Fåborg, hvor du blandt andet finder en containerbutik med åbningstider 24/7. Fåborg er desuden forbundet med cykelsti til både Årre (ca. 6 km), der byder på indkøbsmuligheder, skole, børnehave og et aktivt foreningsliv, samt Agerbæk (ca. 5 km), hvor der er flere indkøbsmuligheder, skole og fritidsaktiviteter.

Kontakt os i dag for en fremvisning, og oplev potentialet i denne ejendom med egne øjne.
Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Varde


Borgpladsen 7A, 1. sal

6800 Varde


75 21 16 44

varde@agriteam.dk

Besøg mægler