Luk fuldskærm
Solgt
Charmerende landbrugsejendom med bynær beliggenhed
Beliggende umiddelbart ved bygrænsen til Sønder Hygum finder I denne charmerende og yderst velholdte landbrugsejendom.

Her kan I bo på landet men samtidig med under 10 minutters gang til dagligvareindkøb hos Min Købmand.


Ejendommens velholdte stuehus er oprindelig opført i 1877, men er om-/tilbygget i 1980. Stuehuset har fået nyt halvengoberet tegltag i 2019. Stuehuset har et boligareal på 204 velindrettede kvm.

Her er rigtig gode forhold for den pladsønskende familie, ligesom rammerne er til stede for både hestehold eller dyrehold i øvrigt. Driftsbygningerne fremstår i rigtig fin stand og har mange anvendelsesmuligheder

Ejendommen har et jordtilliggende på ca. 35,9 ha, hvoraf 33,46 ha er bortforpagtet for 2023.

På ca. 5 minutter i bil er man i Rødding, hvor man finder dagligvarebutik, pizzaria, kultur-/idrætscenter med svømmehal, bibliotek og biograf, vuggestue, børnehave, folkeskole og friskole. Her er ca. 17 km til Brørup, hvor man kan komme med tog direkte til Esbjerg, Kolding, København og videre ud i det danske land. Det er også ved Brørup, man finder motorvejstilkørslen til E20.

På 15 minutter er man i Danmarks ældste by, Ribe, hvor man ud over den charmerende middelalderlige bykerne med brostensbelagte gader, finder caféer og restauranter, en masse butikker, museer m.v., ligesom der findes ungdomsuddannelser på Ribe Katedralskole. Tæt på Ribe kan man nyde den helt særlige natur ved Vadehavet.

Med ca. 40 minutters kørsel til Kolding og Esbjerg finder man her en landejendom med alle landlivets glæder, og hvorfra der samtidig er adgang til byer med både et stort arbejdspladsudbud og mange skole- og uddannelsesinstitutioner.

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Brørup


Nørregade 12

6650 Brørup


75 38 20 00

broerup@agriteam.dk

Besøg mægler