Luk fuldskærm
Nyhed
Fredfyldt perle midt i naturen

En fredfyldt perle midt i naturen – under 10 minutter fra by og hverdagslivets bekvemmeligheder

Hvis I drømmer om at komme hjem til en oase af fred og natur, så er her en helt unik mulighed for at erhverve drømmeejendommen.

Allerede ved ankomsten mærker man stemningen, og man får lyst til at nynne ”I skovens dybe, stille ro”, når man kører ned ad grusvejen gennem ejendommens skov, hvor man for enden af træerne kan se stuehuset. 

Ejendommen råder over et areal på ca. 13,32 ha., hvoraf størstedelen er skov og ca. 2 ha er udlagt til blomsterbrak, græsarealer og sø.

Ejendommen er beliggende 5 minutter fra Bække og 7 minutter fra Vorbasse – begge byer med skole, indkøb og pasningstilbud, ligesom man i Vorbasse finder idrætscenter og et aktivt foreningsliv.

I ejendommens sydlige skel ligger den naturskønne "Kyst til Kyst"-sti, som strækker sig over 140 km - tværs over Jylland. Samtidig ligger man midt mellem Vorbasse, Lindknud og Bække med natur-/skovområder og bølgende marker – perfekt til gåture, cykling og friluftsliv året rundt.

Der er 18 km til motorvej E20 og Kolding ligger kun ca. en halv times kørsel fra ejendommen. Varde, Esbjerg og Vejle kan besøges på under 45 min.

Ejendommen byder på fremragende jagtmuligheder lige uden for hoveddøren, og ejendommen har hyppigt besøg af kronvildt, råvildt og harer.

Hent dokumenter
Bestil en fremvisning

Kontakt mægler

Agriteam Syd ApS - Brørup


Nørregade 12

6650 Brørup


75 38 20 00

broerup@agriteam.dk

Besøg mægler